Forside   Om Energi- og Miljøkontoret   Kontakt
english     
 
 

Energilejrskole på Ærø

Tag på energilejrskole på Ærø se øens mange forskellige energianlæg baseret på vedvarende energikilder og prøv selv kræfter med at lave el og varme fra energien med små vindmøller og solfangere.

 
 

Undervisning og forsøg on-site
Vi viser gerne rundt på øens energianlæg og fortæller om øens energihistorie og kombinerer det hele med praktiske forsøg med energi på stedet. Med vores mobile forsøgsværksted flytter vi undervisningen ud, hvor solen skinner og vinden blæser og lader eleverne prøver kræfter med at varme vand op med solens energi eller bygge en vindmølle.

Til de forskellige forsøg er der udarbejdet øvelser, som er tilpasset de faglige mål i grundskolen. Øvelserne er primært målrettet 7. - 10. klassetrin men kan også tilpasses de mindre klasser.

Om energilejrskole på Ærø
Sammen med vores undervisningsmedarbejder tilrettelægger I et program for hvilke aktiviteter I gerne vil lave eller hvad I vil se og høre mere om. Det kan være alt lige fra et enkelt besøg på et energianlæg eller et helt dagsforløb, hvor eleverne kommer rundt på øens forskellige energianlæg og samtidigt laver små praktiske forsøg og opgaver med energi.

En enkelt rundvisning kombineret med en enkelt praktisk øvelse på energianlægget koster 700 kr. inkl. moms og tager normalt 1 ½ time. Et helt dagsforløb med rundvisninger på flere af ens energianlæg kombineret med flere små forsøg og oplæg/debat om energi og miljø koster samlet 3.500 kr. inkl. moms. Ovenstående priser dækker udgifter til rundvisning og forbrug af evt. materialer til forsøg - eksempelvis solceller til byg-selv-solcellerbiler. Prisen dækker ikke evt. udgifter til transport mellem energianlæg (husk at der er gratis offentlig transport på Ærø) og forplejning.

Vi hjælper gerne med at arrangere transport rundt på øen (cykel eller bus) samt med overnatning på vandrehjem, campingplads eller i hytter.

For yderligere information eller planlægning af lejrskolebesøg send os en mail på kontakt@aeroe-emk.dk.

Siden er sidst redigeret d. 15. februar 2015


 » Besøgssteder


Besøg øens tre fjernvarmeværker eller tag ud til vindmøllerne ved Rise mark. Læs mere om energibesøg på Ærø her...

 

 » Transport og overnatning


Gå, cykel eller tag bussen rundt på øen og overnat på enten vandrehjem, campingplads eller i hytter. Læs mere her...

 

» Eksempel på energiforløb


Besøg på Marstal Solvarmeanlæg og forsøg med solenergi (2 timer)

Frokostpause med mulighed for solkogte pølser og brød på solfangeranlægget (1 time)

Udflugt til vindmøllerne på Rise mark med opsætning af minimøller samt mulighed for en svømmetur bagefter (1½ time)

Afsluttende oplæg og debat om energi og miljø på Ærø (1 time)